En anderledes måde at gribe bevægelse i naturen an på. Vi bruger strabadsbanen ude ved Aktivitetscampen. Det er en dag med dyster, motion, sjov og en masse trolderier.

Skovtrolde lever hele deres liv i skoven. Her skal de kunne mange ting for at overleve og fortjene troldeære. De skal kunne hoppe fra sten til sten, komme over åer, klatre i træer, finde føde og ikke mindst kunne snakke med dyrene.
Troldefis møder eleverne i udkanten af skoven, han er lidt stille og måske lidt mut over at blive forstyrret i sin skov, men når han hører at eleverne skal lære at være rigtige trolde, så bliver han glad, for han vil meget gerne lære dem rigtige troldeting”

Her kan du læse historien om Troldefis tipoldefar, den aller føste trold i Ishøj. Troldefis fortæller også historien til eleverne som en introduktion til forløbet.

Medbring:
Varmt tøj/fodtøj, det skal kunne være til at bevæge sig i.

Alderstrin

1.-3. klasse

Periode

Hele året

Læringsmål

Eleverne får bevæget sig udenfor på en anden måde end i en gymnastiksal, de bruger naturen omkring sig, som ramme for motion og fantasifuld leg.

Fagligt ophæng

Fag: Idræt.

Trinmål:
- Opnåelse af forståelse for idrættens mangfoldighed.
- Øvelse af trin, hop, spring og balance, samarbejde med andre om at lege.
- Kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr.

Senest opdateret 28. april 2015